En god bank er et definitionsspørgsmål. Mange af os har det
formentlig sådan, at hører vi minimalt fra vores bankrådgiver, så er der ingen
ko på isen, og så er der umiddelbart ingen grund til at foretage et bankskifte.
Det er en strategi, der uden tvivl er vel afprøvet, og som i mange tilfælde
holder os kørende i en rum tid – lige indtil den dag, hvor vi står ansigt til
ansigt med store, økonomiske omvæltninger. Det er hér, at vores bankrelation for
alvor skal stå sin prøve.
Har du været i netop den situation, har du måske også
oplevet, hvordan man visse steder kan få en fornemmelse af, at når alt kommer
til alt handler det i højere grad om de interne mål i banken, nemlig at tjene
så mange penge som muligt, frem for selve rådgivningen af den enkelte kunde.
Efter sådan en oplevelse kan et bankskifte være en særdeles kærkommen
og fornuftig overvejelse. For alt andet end lige må en banks fornemste opgave være
at rådgive den enkelte kunde ud for dennes ønsker og muligheder.
Kunden forrest
I Arbejdernes Landsbank har man bygget sin forretning ud fra
værdier som ansvarlighed, troværdighed og bæredygtig vækst, og derfor vil
respekten for kundernes tid og penge altid stå forrest. Rent faktisk gør man
sig hver eneste dag særligt umage for, at ingen kunder forlader et møde uden at
have forstået, hvad det egentlig gik ud på, og hvad der blev aftalt.
Rådgivningen skal simpelthen skabe værdi for kunden, og serviceniveauet skal
ligge i toppen – hver gang.
Måske er netop denne strategi medvirkende til, at
Arbejdernes Landsbank for 9. år i træk er blevet tildelt 1. pladsen i Voxmeters
årlige, uafhængige kundeundersøgelse. Undersøgelsen, der bygger på besvarelser
fra flere end 50.000 danske bankkunder, er den mest omfattende af sin slags
blandt kunderne i den danske banksektor og bygger på grundige interviews
om kundernes oplevelser med bankernes service, produkter og rådgivning. Og her
er konklusionen altså klar: Danskernes foretrukne bank er Arbejdernes
Landsbank.
Klart svar på 24 timer
Netop vurderingen af Arbejdernes Landsbanks rådgivning er
stærkt medvirkende til den flotte 1. plads, og et af de tilbud, der
understreger bankens høje serviceniveau, er muligheden for at få opfyldt sin
boligdrøm på 24 timer.
Der er ingen tvivl om, at boligkøb handler om behov, drømme
og ikke mindst timing – at kunne slå til på det rette tidspunkt. Hos
Arbejdernes Landsbank står man derfor altid klar, når den perfekte bolig er i
skudlinjen – ja rent faktisk er det muligt at booke et boligmøde med 1 times
varsel, hvor man efterfølgende inden for 24 timer får svar på, om man kan gøre
boligdrømmen til virkelighed.
Læs mere om danskernes foretrukne bank på www.al-bank.dk.