Boligejer for første gang: Her er 3 råd, du bør følge

Boligejer for første gang: Her er 3 råd, du bør følge

2. dec 2019
Der er visse fælder, du risikerer at falde i, når du skal investere i din første bolig. Her får du 4 gode råd, du bør følge, hvis du vil sikre dig, at du får mest muligt ud af dit boligkøb.

Når du skal købe en bolig, er der mange ting, du bør være opmærksom på. Er det første gang, du skal investere i en bolig, er det en god idé, at du forbereder dig grundigt på de faldgruber, du risikerer at havne i. Nøglen til et godt boligkøb er grundig forberedelse. 


#1: Hvordan er din økonomi?
Det første - og vigtigste - du skal gøre, inden du kontakter banken med henblik på at få et realkreditlån, som du kan finansiere din kommende bolig med, er at danne et grundigt overblik over din økonomi.

Banken vil bede dig om at have lagt et budget, så I sammen kan gennemgå dine indkomst og dine udgifter. Det er vigtigt, at du er godt forberedt, så du får så meget ud af mødet med banken som muligt.

Samtidig er det vigtigt for dig selv, at du er klar over, hvor mange penge du har til rådighed. Ved at lægge et budget, finder du ud af, hvor mange penge du har råd til at låne. Husk at tage højde for, om dine udgifter kommer til at ændre sig i fremtiden, så du regner alt ind i budgettet.


#2: Hvem skal hjælpe dig med boligkøbet?
Når du skal købe bolig for første gang, har du ingen erfaring. Måske har du familiemedlemmer, der kan hjælpe dig, men uanset hvad, er det altid en god idé at kontakte relevante fagfolk, som kan hjælpe dig med at undgå de største fejltagelser.

Det er værd at huske på, at ejendomsmægleren er på købers side. Det gælder om at få solgt huset så hurtigt som muligt uden at afvige for meget fra den pris, huset er sat til salg for. Derfor er det en god idé at alliere dig med en advokat, købermægler, økonomirådgiver og/eller en byggerådgiver. Du kan læse mere om advokatrådgivning ved at klikke her

Ved at alliere dig med en advokat eller en anden fagperson, der tager dit parti, får du juridisk hjælp og vejledning, så du undgår at blive snydt - eller skrive under på noget, du i sidste ende ikke er indforstået med.


#3: Lav en kravspecifikation til dit nye hjem
Det er vigtigt, at du ved, hvad du går efter. Begynd at tage noter, når du tænker over ting, der eksempelvis irriterer dig ved din nuværende bolig. Sørg for, at du skriver alt ned, så du kan bruge det, når du skal kigge efter bolig på nettet eller hos ejendomsmægleren.

Hvis ikke du løbende noterer dine ønsker, kan det være svært at huske, når du sidder og surfer boliger online eller taler med den lokale ejendomsmægler. Samtidig får du mulighed for at sikre dig, at du får din drømmebolig - og ikke bare det første og bedste, der dukker op.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce