Hvor man for en håndfuld år siden så en tendens, hvor børnefamilierne samlede sig i mindre lejligheder i byen, er mange nu begyndt at rykke den modsatte vej – børnefamilierne har genopdaget forstadens kvaliteter.
Caféliv, kulturudbud samt en pulserende og alsidig detailhandel. Brokvartererne har mange tilbud og trækplastre, som har gjort det populært for børnefamilierne at søge mod byen. Noget kan altså tyde på, at 1960’erne og 1970’ernes forstadsflugt er et fortidslevn.
Og så alligevel ikke. For det ser ud til, at pendulet så småt er begyndt at svinge den modsatte vej.
I både pose og sæk
Det var børnefamiliernes behov for både plads og geografisk nærhed til byen, der var den store katalysator for efterkrigstidens blomstrende forstadsudvikling. Men efterhånden som de trænge, kummerlige lejligheder i de urbane områder blev udvidet mere både mere plads og bedre faciliteter, blev det igen populært at søge ind mod bykernen.
Derfor kan det også virke som et skridt tilbage, at børnefamilierne nu vender ryggen til det pulserende liv i storbyen. Men det er egentlig de samme drivkræfter, der i 60’erne fik familierne til forstaden, der igen har gjort forstaden attraktiv.
Kort sagt er det behovet for mere familievenlige rammer, der trækker. For selvom de urbane byrum nok er blevet mere familievenlige, er der bare mere plads i forstaden. Samtidig gør forstædernes geografiske nærhed til centrum det muligt både at nyde godt af det bedste fra både storby og provins.
Børnefamilierne vil altså både have i pose og sæk, når de skal vælge bolig.
Nybyggeri vinder over liguster-nostalgi
Forstadslivet vækker for mange konnotationer til ligusterhække og 60’er-arkitektur. Det er dog i højere grad moderne nybyggeri, der lokker de unge børnefamilier væk fra det urbane liv og ud i forstæder og satellitbyer.
Det er nemlig ikke kun ønsket om plads, der trækker folk ud af byområderne – men også et ønske om højere kvalitet, bæredygtige materialer og mere energibesparende forhold. Og de forhold skal ofte findes i de nybyggede kvarterer.
Interessen for nybyggeri kan mærkes hos boligudviklere og arkitekter, som i stigende grad stræber efter at udvikle nye kvarterer, der imødekommer 2020’ernes boligkrav. Der bliver med andre ord tænkt plads, lys, funktionel indretning og fælles faciliteter ind i plantegningerne, når der skal udvikles nye nabolag.
Det betyder, at boligmarkedet i øjeblikket byder på adskillige nybyggede huse til salg i Værløse og andre københavnske forstæder og satellitbyer.
Så selvom fortidens forstadsflugt er begyndt at blive en realitet igen, vinder nybyggeri alligevel over liguster-nostalgi.
